[digt] – /Blågårds plads

Grimme ulidelige splintrede tanker
fylder min krop til randen med skoldhedt blod
tidevandet der stiger
ebber ud og forsvinder
En konstant mellem mennesker
men der er ingen jeg kender

Iskoldt stål skærer klumper af kød
fra mine knækkede knogler
En metallisk smag
fra mine salte sår
Minders faste greb vrider huden blå

I det kvælende mørke på blågårds plads
ser jeg ånder og fostre
Deres skrig flænser natten
men jeg står stille
helt stille
lukker øjnene
Sindet hviler i sit eget sort

Mit makabre legeme
i forfald for Guds nådige fødder
Støvlerne plantet på grå brosten
røgen skærer i mine lunger
hvirvler ud i nattens tomrum
Kan du huske,
kan du huske mig nu?

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s