Kvinden i skoven

En kvinde står midt i en skov. Hun sveder gennem sit slidte joggingtøj. Hun skulle bare gå en tur, men blev pludeligt nød til at løbe, som om det gjaldt hendes liv. Det gjorde det også.
Hun følte der var ild inde i hende, og hun var ved at kvæles af røgen. Da hun løb, brændte ilden livligt som fik den endelig ilt. Nu var der kun et par ulmende gløder tilbage.
Sveden driver ned af panden og smager salt i munden. Hun tager hovedtelefonerne af og slukker for den voldsomme metal. Musikken passede til hendes humør, men nu river den ubehageligt i øregangene.
Skoven er stillle. Den lytter til hendes tunge åndedræt. Det havde hun brug for.
Imorgen starter der endnu en dag med studier, relationer, kontakter, og den grå tåge i hendes øjenkroge, som hun ikke kan slippe fra.
Så hun bliver stående. Da mørket falder på, sætter hun sig i skrædderstilling og lytter til skoven. Regn falder blidt og køler hende af.
Kun vindens dans med træernes blade kan høres. Hun skal stadig tilbage imorgen, men hun er ikke den samme.
En kvinde sidder vågen midt om natten. Hun fryser på den kolde jord i skoven. Det var meningen hun skulle løbe, men hun måtte sætte sig. Hun følte tågen fra øjenkrogene lette, og et øjeblik, i fred og fordragelighed, måtte hun nyde synet af skoven, uhindret.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s